GSC Frivillige

GSC Frivillige

Gladsaxe Svøm er en frivillig forening og vi har brug for mange frivillige, der har lyst til at være en del af foreningens fællesskab og være med til at give børn, unge, voksne og ældre de bedst mulige rammer for at svømme.

Der er mange forskellige, små som store opgaver, der skal løftes og det er langt fra alle opgaver, der kræver viden om svømning. Der er derfor altid en opgave, der passer til dig og den tid, du vil bruge som frivillig – hvad enten det er 10 timer om året eller 20 timer om ugen:-)

 

Du kan gøre en forskel

​En vigtig frivillighedspost som konkurrenceforældre er det at være official ved stævner. Her er der brug for, at alle byder ind, da der på årsplan er ganske mange opgaver på det område (se mere info her). Derudover har foreningen nogle udvalg, hvor der både er brug for både medlemmer og udvalgsledere. Udvalgene mødes typisk 3-5 gange om året samt i forbindelse med arrangementer eller initiativer, som udvalget tager sig af. Under hvert udvalg kan du på hjemmesiden/klubinfo/GSC Frivillige læse mere om opgaver og indhold.

 

Hvorfor blive frivillig?

Først og fremmest bliver man frivillig, fordi man synes, det giver mening at være med til at gøre noget for andre:-)

Samtidig kan vi love dig, at:

  • Du bliver en del af et stærkt fællesskab, der arbejder målrettet for at skabe optimale rammer for alle svømmere i Gladsaxe Svøm
  • Du får muligheder for at tilegne dig ny viden, nye kompetencer og nye venskaber
  • Du kan være med til udvikle skabe fremtidens Gladsaxe Svøm
  • Du vil få hjælp til at komme i gang med arbejdet og til at danne netværk i klubben

 

Skriv til:

Klubchef Kim W. Marquardt: sportschef@gsc.dk, hvis du melde dig som frivillig i GSC. Fortæl gerne hvilken slags opgaver eller udvalg, du gerne vil hjælpe med.

Alle er velkomne:-)