Svømmekonto

Hvad er en svømmekonto?

Alle svømmere i Gladsaxe Svøm har en svømmekonto, hvor svømmeren kan spare penge op til brug i svømmeregi.

 

Hvordan kommer der penge på kontoen?

Når svømmeren tjener penge ved deltagelse i Spartaløb eller har sponsorer, der sætter penge ind i klubben i svømmerens navn, bliver pengene sat ind på kontoen.

 

Alle kan sætte penge ind på kontoen.

I praksis sættes der penge ind på Gladsaxe Svøms bankkonto (Nordea regnr. 2256 kontonr. 4382 462 497), og der sendes en besked til kassereren (kasserer@gsc.dk), der sørger for at flytte pengene over på svømmekontoen.

 

Hvad kan pengene bruges til?

Pengene kan bruges til aktiviteter i forbindelse med Gladsaxe Svøm. Det vil sige, at der kan betales for deltagelse ved arrangementer, træningslejre, o.lign., ligesom der kan købes klubtøj og svømmeudstyr. I særlige tilfælde kan penge bruges til at betale sportstøj købt andre steder, efter aftale med kassereren.

 

Hvordan bruger jeg svømmekontoen?

Kontoen er oprettet i svømmerens navn, og vil være tilknyttet svømmerens login på hjemmesiden.

Når du er logget ind på hjemmesiden og f.eks. har tilmeldt dig et event, vil muligheden for at betale hele eller dele af eventbeløbet automatisk komme frem på betalingssiden. Du skal blot krydse af i boksen om du ønsker at bruge penge fra svømmekontoen til betalingen. Er der et restbeløb, vil systemet herefter bede om betaling heraf via betalingskort.

Når du køber klubtøj hos Sportigan, foretager du blot købet på helt normal vis. Ønsker du at benytte penge fra svømmekontoen, sender du herefter kvitteringen for tøj/udstyr til klubbens kasserer (kasserer@gsc.dk) sammen med dit regnr., kontonummer og banknavn. Du vil så få beløbet refunderet fra svømmekontoen, såfremt der penge på kontoen.

 

Hvornår lukkes svømmekontoen?

Ved stop som medlem i klubben, vil svømmekontoen automatisk blive lukket efter 3 år – også selvom der skulle stå penge tilbage på kontoen.