Swimfit 1

Swimfit 1 (8-11 årige)

Når man er swimfit svømmer i GSC er man en del af noget større – en ungdomsafdeling der hele tiden udvikler både tilbuddet, holdene og de enkelte svømmere. Vi har en vision om, at være den største og bedste ungdomsafdeling i svømmedanmark.

GSC Swimfit 1 er det første hold af vores i alt 4 swimfit hold i ungdomsafdelingen. Holdet er for vandglade unge i alderen omkring 8-11 år, der ønsker et spændende ungdomstilbud, der rækker ud over almen svømmeundervisning.

Det eneste krav for at deltage på holdet er, at du kan færdes sikkert på dybt vand uden hjælpemidler og har mod på en masse nye udfordringer. Vi sætter stort fokus på fællesskabet og vi lægger meget vægt på, at når du svømmer på swimfit, så er du en del af et hold. Et hold du kommer til at se flere gange om ugen og som du kommer til at knytte bånd med.

På swimfit er der et stort fokus på ikke at lave almindelig svømmeundervisning. Vi arbejder hele tiden på, at gøre det sjovt og anderledes ved at finde alternative aktiviteter og temaer både i vand og til lands.

Udover at vi har fokus på leg og alternativ svømmeundervisning er der samtidig stort fokus på at udvikle sine svømmetekniske færdigheder ud fra den enkeltes færdigheder og niveau inden for alle 4 stilarter. Vi prøver at udvide dit billede af hvad svømning er og kan være. Vi er ikke et konkurrencehold, men vi arbejder stadigvæk for at blive bedre, stærkere og dygtigere svømmere.

Swimfit har, udover det svømmetekniske, stort fokus på det sociale og den sociale trivsel. Vi leger og udfordre os selv på hvad svømning er. På swimfit bruger vi meget energi og kræfter på at lave mange ting uden for svømmehallen og det vil sige at vi har en del events hvert år hvor vi kommer ud og prøver kræfter med en masse forskellige aktiviteter og sportsgrene. Vi har også træningssamlinger og træningslejre. Alt sammen er med til, at styrke fællesskabet og holdånden, som vi vægter meget højt i hele ungdomsafdelingen.

Træningstider – Swimfit 1 – sæson 20/21:

DagStedOmklædtDrylandVandtidDrylandSlut
Torsdag (a+b)Gladsaxe17.3017.30-18.3018.30-19.3019.35
Lørdag (a+b)Gladsaxe14.0014.00-15.0015.00-16.3016.35

Træningstiderne kan i mindre grad variere, hvilket i så fald bliver meldt ud via ugemail. I ferier og på helligdage vil tiderne kunne variere markant, dette vil altid blive meldt ud tidligst muligt.

Ovenstående er holdets faste træningstider. Derudover tilbydes fire spotevents samt dage med konkurrencer og arrangementer i løbet af sæsonen.

Holdstørrelse:

Bemærk, at der er en holdbegrænsning på 32 svømmere.

Holdansvarlig træner

Holdansvarlige trænere på Swimfit 1 er Amalie.

Se hold og Tilmeld


Kalender for Swimfit 1: