Leveret af Google OversætOversæt


Klubmodul henter siden
Børn/Niv 2 - Dragefisk
2009
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
Info

Børn niveau 2 – Dragefisk/lavt vand (ca 5-9år)

Dragefisk er det andet niveau af vores i alt fire Lær at svømme børnehold, hvor der er fokus på at udvikle de svømmetekniske færdigheder med udgangspunkt i svømningens fire grundfærdigheder (vejrtrækning, elementskift, balance og fremdrift). Holdet er for vandglade børn i alderen 5-9 år, som er helt trygge ved vand, kan flyde på maven og ryggen og få hovedet under vand. Der arbejdes på at udvikle svømmefærdigheder så man bliver klar til at kunne begå sig på dybt vand. Efterhånden som svømmefærdighederne bliver bedre, vil der være mulighed for, at man prøver at svømme på dybt vand sammen med sit hold. Det skal være sjovt og motiverende at lære at svømme. Derfor har vi på børneholdene fokus på læring gennem leg, da det er den bedste måde at lære grundfærdighederne på. Vores trænere er øvet i at lave lege og aktiviteter der har til formål at udvikle én eller flere af grundfærdighederne.

Forudsætning: 
Det er en forudsætning at man har opnået mærkerne på Børn niveau 1 - Flyvefisk, eller på anden vis har tilegnet sig de færdigheder som er beskrevet for dette hold. (Hvis du er blevet anbefalet dette hold, har du opnået færdighederne) 

Nyt svømmeskolekoncept udviklet i samarbejde med DGI 

I sæson 23/24 starter vi udrulningen af vores nye svømmeskolekoncept som er udviklet i samarbejde med DGI. Kort fortalt vil det nye koncept sikre svømmeundervisning med endnu mere kvalitet, give et tydeligere billede af undervisningens indhold og gøre det nemmere at følge sit barns udvikling. Bemærk at vi i samme omgang har ændret i holdstrukturen og omdøbt vores hold. 

Niveauet Dragefisk svarer nogenlunde til holdet Søløve i sæson 22/23.

Dragefisk er et af de hold som starter op med Min svømmebog i sæson 23/24. 

Du vil få udleveret din svømmebog ved sæsonens første mærkesvømning. Du vil høre mere om Min Svømmebog ved sæsonopstart. 

På holdet arbejder vi med:

Undervisningen er 40min, hvor I kan forvente at de første 5-10min bruges på kanten. I begyndelsen af sæsonen vil tiden på kanten have fokus på at skabe sociale relationer og længere inde i sæsonen bruges tiden til at forberede børnene på øvelserne i vandet.

 

Lokation

Gladsaxe svømmehal, lavt vand

Blågård svømmehal

Gladsaxe skole,

KUN FOR PIGER*

Vanddybde

90cm

110-380cm

130-150cm

Børn/Niveau 2 - Dragefisk

#2001-2022 (5-9år)

 

#2030 (5-9år)

#2151-2152 (5-9år)

DETTE HOLD ER 
KUN FOR PIGER

       

*) Vigtigt ift omklædning på Gladsaxe skole 
 Der er kun et pigeomklædningsrum. Svømmere/forældre på dette hold skal derfor være opmærksomme på, at der kan være mandlige ledsagere i omklædningen for at hjælpe deres piger før/efter svømningen. Disse bedes dog udvise hensyn, såfremt der er større piger (7år+) tilstede, da disse har ret til at klæde om uden mandlig tilstedeværelse. Derudover er ophold i omklædningsrummet ikke tilladt mens der svømmes, idet omklædningsrummet benyttes af andre klubber. 

Dog er fædre velkomne til kikke-på-den-første-gang-i-måneden. Men under hensyntagen til ovenstående.

         

Forbehold

GSC forbeholder sig ret til at lukke/ændre et hold, hvis der er færre end 5 tilmeldte. Holdene vil blive gjort op i løbet af september. Hvis der er for få deltagere, vil du blive tilbudt et andet hold på samme niveau eller pengene retur.
Læs mere

For info om holdet, se den fælles holdbeskrivelse for holdtypen

Startdato
06.09.2023
Slutdato
12.06.2024
Tid/Sted
Onsdag 18:50-19:30 Gladsaxe Svømmehal, Gladsaxe sv.hal/0,9-1,2m
Pris
643,00 kr.
73,00% rabat fratrukket.
Gebyr
50,00 kr..

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram