In English below
Vi håber du/I har haft en dejlig sommerferie og vi glæder os til at se dig på kanten til den nye sæson 2026/27.
Ifm. sæsonopstarten, har vi her samlet lidt praktisk info:
OPSTART FRA 28. AUGUST 2026
Første undervisningsdag er fredag d. 28. august, hvor fredagsholdene begynder. Øvrige hold begynder første tilmeldte ugedage herefter. Du kan se dit holds undervisningstid i den mail du modtog ved tilmelding. Du kan også finde oplysningerne ved at logge ind på din profil i Klubmodul på www.gsc.dk (login oppe i øverste højre hjørne, hvorefter du vælger ”Min side”).
I den første uge (fredag d. 28/8-torsdag d. 3/9) vil der i GLADSAXE svømmehal stå en træner fra GSC i hhv. foyeren og inde i svømmehallen, til at hjælpe jer på vej.
Da der nogle dage er flere ens hold på samme tid, må du meget gerne medbringe dit fire-cifrede holdnummer OG holdfarve. Inde i hallen vil der være roll-ups med holdfarver, hvor du skal møde op – spørg gerne træneren om det er det rigtige holdnr du er mødt op hos.
Vær også gerne opmærksom på, om du bliver råbt op ifm navneopråb. Hvis ikke, så kontakt kontoret på tilmelding@gsc.dk, så du kan blive placeret på det rigtige hold.
Oversigt over placering af holdfarver i Gladsaxe: Farveoversigt - Gladsaxe
OPSTARTSMAIL FRA DINE TRÆNERE
Trænernavne vil blive lagt på holdene i Klubmodul i løbet af uge 34 og du vil modtage en opstartsmail fra din holdansvarlige træner, inden første træning, med praktisk info. Hvis du ikke modtager en mail inden din første træning, så tjek dit spamfilter og se under ”Beskeder” på din Klubmodul profil – før du evt. kontakter kontoret.
INFO OM ARMBÅND og GENERELLE RETNINGSLINJER FOR HOLD I GLADSAXE- og BAGSVÆRD SVØMMEHAL
I både Gladsaxe- og Bagsværd svømmehal skal du købe et adgangsarmbånd i svømmehallens billetsalg. Det koster 50kr. ud over det kontingent du har betalt da du tilmeldte dig holdet. Har du allerede et armbånd fra tidligere, skal det blot omkodes til den nye sæson.
Når du skal hente- eller have omkodet dit armbånd, skal du oplyse dit fire-cifrede holdnr. Går du på et hold tirsdag eller torsdag, skal du blot bede om et tirsdag/torsdagsarmbånd. Går du ekstra på Stjerneholdet, skal du bede om et Stjerneholdsarmbånd #6001.
Klubarmbåndet skal medbringes hver gang til undervisning* ) og er kun til brug for GSC klubsvømning i det tilmeldte tidsrum.
Ophold i/på rutchebane/vipper/og lign. samt offentlige svømmebaner før/efter undervisningen, er ikke tilladt uden køb af tillægsbillet i billetsalg**. Ønsker du at benytte varmtvandsbassin- og soppebassin i offentlig åbningstid før/efter undervisning, skal du/I betalt fuld entrebillet hver gang - også selvom det kun lige er 5 min. for at få varmen...**)
*) Svømmehallens personale forbeholder sig ret til at afvise klubmedlemmer der ikke har armbåndet med, med mindre der kan fremvises kvittering for betalt kontingent.
**) det er ikke muligt at købe billetter til offentlig åbningstider, tirsdag/torsdag/fredag i Gladsaxe, da der kun er klubsvømning disse dage efter kl 16.
Her kan se billetsalgenes åbningstider samt de generelle retningslinjer for svømmehallerne:
I Gladsaxe: Gladsaxe Svømmehal (bemærk at billetsalget er lukket tirsdag/torsdag/fredag, når der er GSC klubsvømning)
I Bagsværd: Bagsværd Svømmehal
FORÆLDRE PÅ KANTEN OG VIGTIG INFO OM HALLERNE
Forældre og andre interesserede er som udgangspunkt meget velkomne til at kigge med, når der er undervisning, vi synes kun at det er dejligt, at I er nysgerrige på det, der sker i bassinet.
I Gladsaxe: bedes I placere jer på tribunens øverste bænke, så der er ro omkring bassinet, og plads til de svømmere, der venter på at deres hold starter. Vores erfaring er, at børnene har lettere ved at koncentrere sig om undervisningen, hvis ikke der sidder forældre helt nede ved bassinkanten, så det håber vi, at I vil være med til at støtte op om.
I Bagsværd: er der desværre ikke mulighed for at kigge med hver gang. Her er der kun mulighed for at kigge med ved den første undervisningsgang i måneden.
I kan læse mere om adgang til svømmehallerne her: https://gsc.dk/info-om-svoemmehaller
OPDATERING AF PROFIL I KLUBMODUL + BRUG AF APP
Husk at kontrollere om dine profiloplysninger er korrekte i Klubmodul. Dette gælder især mailadresse og mobilnr, da det er herigennem du vil blive informeret om stort og småt i GSC, herunder hvis vi er nødt til at aflyse undervisningen med kort varsel. Det er altid svømmerens navn, der skal stå på profilen – også hvis der er tale om et forældre-/barn hold.
Har du ikke allerede downloadet Klubmoduls APP, så anbefaler vi at du gør det. Når du er logget ind, har du alle informationer, der er relevante for dit hold og du har f.eks. mulighed for at se hvilket mails der er sendt til din profil.
Er der flere medlemmer i familien, kan der skiftes mellem familieprofiler på APP’en uden du behøver at logge ud og ind igen. Hvis ikke du kan skifte mellem profilerne, så skriv til tilmelding@gsc.dk som kan hjælpe.
AFBUD TIL UNDERVISNINGEN
Skulle du blive forhindret i at deltage i undervisningen, så vil vores trænere meget gerne have besked via KLUBMODUL APP’en, hvor du på den relevante dag kan melde afbud.
Kontoret skal ikke have besked om afbud.
SVØMMEUDSTYR - BESØG af SWIMKING I UGE 36
Svømning kræver ikke meget udstyr, men vi anbefaler tætsiddende badeshorts eller badedragt samt svømmebriller, der ikke dækker næsen, og elastik/badehætte ved langt hår.
Mangler du udstyr eller en lækker klubtrøje, så kan du finde det hos GSCs sponsor SwimKing. SwimKing kommer forbi Gladsaxe svømmehal TIRSDAG D. 1. SEPT. og TORSDAG D. 3 SEPT. KL 15:30-18:30. De har et udvalgt af svømmeudstyr og klubtøj med og I finder dem i foyeren.
Flere oplysninger finder du her: Klubtøj
Vejledning ”Det skal du have i din svømmetaske" finder du her: Pakning af svømmetaske
VIGTIGE DATOER
Events, ferie og lukkedage kan ses på hjemmesiden under kalender https://gsc.dk/kalender
KONTAKT TIL KONTORET
Kontoret kan kontaktes på tilmelding@gsc.dk. Ved henvendelser bedes du altid skrive svømmerens fulde navn samt det 4-cifrede holdnr, som henvendelsen drejer sig om. Farvekoden på et hold er alene til at finde det rigtige hold i hallen.
Vi glæder os til at se jer til sæsonstart i GSC
Glade svømmehilsener
GLADSAXE SVØM