Leveret af Google OversætOversæt

Oversigt over svar du kan finde i nedenstående FAQ:

Scroll ned for at læse svarene...


1 TILMELDING FOR NUVÆRENDE MEDLEMMER (TRIN 1): 2

1.1 VIGTIGT ifm tilmelding til næste sæson2

1.2 Jeg kan ikke huske mit password, og jeg kan ikke få lov at bestille et nyt?2

1.3 Jeg kan ikke logge ind og tilmelde som nuværende medlem, selvom mit login er korrekt?2

2 TILMELDING FOR VENTELISTEPROFILER I 2022/23 (TRIN 2): 2

2.1 Hvad sker der med den ventelisteplads jeg har haft i sæsonen 2022/23?2

3 TILMELDING FOR NYE MEDLEMMER TIL SÆSONEN 2023/24 (TRIN 3): 3

4 HVOR KAN JEG SE HOLDPLANEN FOR 2023/24?3

5 ER DER MULIGHED FOR PRØVESVØMNING FØR TILMELDING?: 3

6 SVØMMEHALLER OG OFFENTLIG SVØMNING: 3

6.1 Hvordan kan jeg se, hvilken svømmehal et hold træner i?3

6.2 Hvordan kommer jeg ind i hhv Gladsaxe- og Bagsværd svømmehal?3

6.3 Kan jeg benytte klubarmbåndet til offentlig svømning?4

7 ØNSKE OM HENHOLDSVIS PIGE- ELLER DRENGEHOLD: 4

8 ØNSKE TIL EN BESTEMT TRÆNER: 4

8.1 Jeg vil gerne vide hvem der er træner på det hold jeg tilmelder mig. 4

9 ØNSKE OM ET ANDET NIVEAU: 4

9.1 Har du bemærkninger til trænerens vurdering af dit barn?4

10 ØNSKE OM AT GÅ MED EN VEN ELLER SAMTIDIG MED SØSKENDE: 4

10.1 Jeg vil gerne gå på hold med min ven(inde) eller jeg vil gerne gå samtidig med mine søskende, som går på andre niveauer – kan det lade sig gøre?4

11 TILMELDING PÅ DET FORKERTE HOLD: 5

11.1 Jeg har fået tilmeldt et forkert hold – kan jeg blive flyttet til det korrekte?5

12 VENTELISTEPLADSER I SÆSONEN 2022/23: 5

12.1 Hvorfor er der så få ventelistepladser?5

13 HOLD MED LEDSAGENDE FORÆLDER: 5

13.1 Skal jeg som ledsagende forælder på et Baby-/Tangloppehold, også tilmeldes?5

14 HJÆLP TIL TILMELDING: 5

14.1 Kan jeg komme i kontakt med kontoret på tilmeldingsdagene?5

 

-----------------------------------------------------------------------------

 

 

1 TILMELDING FOR NUVÆRENDE MEDLEMMER (TRIN 1):

TRIN 1 for nuværende medlemmer, åbner TORSDAG D. 1. JUNI 2023 KL 19:00, efter først-til-mølle, blandt alle ledige hold. Hjemmesiden www.gsc.dk vil i den forbindelse være koblet på en kø-side, der åbner 2 timer før. 

Det vil derfor ikke være muligt at tilgå siden eller se holdskema i tidsrummet 17:00-19:00.

 

1.1 VIGTIGT ifm tilmelding til næste sæson

BEMÆRK: Det er MEGET VIGTIGT at du sørger for at logge ind med den rigtige profil, da det KUN vil være medlemsprofiler, der er aktive på tilmeldingstidspunktet, der kan tilmelde sig under hhv TRIN 1/nuværende medlemmer og TRIN 2/ventelisteprofiler.

 

Du kan kontrollere om profilen har været aktiv/på venteliste i nuværende sæson 2022/23, ved at logge ind på profilen og se under ”Tilmeldingsoversigt”. Dette bedes du gøre i god tid INDEN tilmeldingsdagen.

1.2 Jeg kan ikke huske mit password, og jeg kan ikke få lov at bestille et nyt?

Hvis ikke du kan huske dit login, så send en mail til tilmelding@gsc.dk med medlemmets fulde navn og ønsket om et nyt login. Så sender kontoret et nyt password til dig.

1.3 Jeg kan ikke logge ind og tilmelde som nuværende medlem, selvom mit login er korrekt?

Det vil oftest skyldes at du har flere profiler i Klubmodul. I forbindelse med tilmelding af nuværende medlemmer (TRIN 1) og ventelisteprofiler (TRIN 2) er det dog meget vigtigt at benytte den profil, der har været aktiv i sæsonen 2020/21, idet øvrige profiler ikke kan tilmelde under disse 2 trin.

1.4 Jeg ønsker at fortsætte på samme hold næste sæson – er jeg automastisk sikret en plads på holdet?

Det er desværre ikke muligt at reservere plads på baby-, børne- og voksenhold. Når tilmeldingen åbner for nuværende medlemmer, er der først-til-mølle på alle hold. Det er derfor en god ide at have en prioriteret liste klar.

2 TILMELDING FOR VENTELISTEPROFILER I 2022/23 (TRIN 2):

TRIN 2 for de profiler der har stået på venteliste i sæsonen 2022/23, åbner LØRDAG D. 3. JUNI 2023 KL 10:00.

2.1 Hvad sker der med den ventelisteplads jeg har haft i sæsonen 2022/23?

Har du stået på venteliste til et hold i sæsonen 2022/2023, så bortfalder pladsen automatisk når sæsonen slutter. Du bliver i stedet tilbudt tilmelding til ny sæson i TRIN 2, forud for nye medlemmer, men efter nuværende medlemmer. Her kan du frit vælge mellem de tilbageværende ledige pladser efter først-til-mølle.

 

3 TILMELDING FOR NYE MEDLEMMER TIL SÆSONEN 2023/24 (TRIN 3):

TRIN 3, for ALLE incl nye medlemmer åbner op SØNDAG D. 4. JUNI 2023 KL 10.00. Hvis nye medlemmer ikke allerede har oprettet en profil, så kan det med fordel gøres på forhånd, så du er klar til at tilmelde så snart der åbnes. HUSK, der kun skal oprettes profil for svømmeren. Forældre der ikke selv svømmer på et voksenhold, skal ikke oprette profil for at tilmelde deres barn.

Ny profil oprettes ved at logge ind på www.gsc.dk og trykke på NYT MEDLEM.

 

4 HVOR KAN JEG SE HOLDPLANEN FOR 2023/24?

Senest TIRSDAG D. 30. MAJ 2023 lægges holdplanen for 2023/24 op på tilmeldingssiden. Nuværende medlemmer/ventelisteprofiler, vil få mail, når den ligger klar.

Bemærk at der på dagen for åbning af TRIN 1, ikke vil være adgang til at se holdplanen mellem kl 17:00 og 19:00, hvor hjemmesiden er spærret af kø-siden.

5 ER DER MULIGHED FOR PRØVESVØMNING FØR TILMELDING?:

Nej, det er pt desværre ikke muligt at afholde prøvesvømning forud for tilmelding.
 Vi vil derfor bede dig om at kikke på holdoversigten på hjemmesiden.

Passer niveauet ikke, når sæsonen starter, så forbeholder vi os ret til at rykke barnet til det rigtige niveau. Vi kan dog ikke garantere at det kan blive samme dag eller samme svømmehal.

Hvis du er i tvivl om niveau, er du velkommen til at kontakte os på: tilmelding@gsc.dk kontoret.

 

6 SVØMMEHALLER OG OFFENTLIG SVØMNING:

6.1 Hvordan kan jeg se, hvilken svømmehal et hold træner i?

Du kan se holdets træningssted, under HOLDPROGRAM 2023/24 eller på det enkelte hold.

Vi svømmer på følgende 4 lokationer:

Gladsaxe Svømmehal, Blågård Svømmehal, Bagsværd Svømmehal samt Gladsaxe Skole svømmehal, hvor der på sidstnævnte kun er pige-/kvindehold.

6.2 Hvordan kommer jeg ind i hhv Gladsaxe- og Bagsværd svømmehal?

Da disse 2 svømmehaller også har offentlig åbent samtidig med at GSC har undervisning, så skal du købe et adgangsarmbånd i svømmehallens information. Det koster 50kr og bliver kodet til at gælde 30min før og 30min efter din undervisningstid, så du kan nå at klæde om og gå i bad før og efter. Har du allerede et klubarmbånd fra tidligere, så skal det blot omkodes ved sæsonopstart. Det kan KUN ske i svømmehallens information i dennes åbningstid. Husk at medbringe holdnr og ugedag i den nye sæson.

Armbånd, det aktivt benyttes til offentlig svømning kan ikke kodes til klubsvømning.

6.3 Kan jeg benytte klubarmbåndet til offentlig svømning?

Nej, det er ikke tilladt at svømme før eller efter undervisning i den offentlige svømmetid, idet kontingentet kun dækker klubundervisning. Det gælder også de varme bassiner/rutchebanen og vipperne. Hvis du ønsker at svømme før eller efter din undervisning så skal du købe en tillægsbillet i informationen*, inden du går ind i omklædningen. Det koster 10kr pr gang. BEMÆRK dog at der kan være restriktioner på brug af f.eks. varmtvandsbassin og vipper. Spørg livredderen hvis du er i tvivl.

*)Der er ikke mulighed for offentlig svømning tirsdag og torsdag i Gladsaxe svømmehal, idet der kun er klubsvømning disse dage efter kl 16.

7 ØNSKE OM HENHOLDSVIS PIGE- ELLER DRENGEHOLD:

Alle vores hold er som udgangspunkt mix for piger og drenge. Dog har vi enkelte rene pigehold på Gladsaxe skole (hold 1151, 2151, 2152 & 2551). Det skyldes at der kun er et pigeomklædningsrum, som deles med andre sportsgrene. Derudover har vi også vandgymnastik for kvinder samme sted.

BEMÆRK: at det ikke er tilladt for fædre/mandlige ledsagere, at hjælpe/opholde sig i omklædningsrummet ifm Niveau 2 hold, idet pigerne typisk er ældre end 7år og de derfor skal have mulighed for at klæde om i ”eget køns” omklædningsrum.

8 ØNSKE TIL EN BESTEMT TRÆNER:

8.1 Jeg vil gerne vide hvem der er træner på det hold jeg tilmelder mig.

Det er desværre ikke muligt at oplyse holdets trænere ifm tilmeldingen, idet trænerplanen først ligger klar umiddelbart før sæsonstart. Det skyldes blandt andet, at mange af vores trænere er studerende og først får deres studieskema i august måned.

 

9 ØNSKE OM ET ANDET NIVEAU:

9.1 Har du bemærkninger til trænerens vurdering af dit barn?

Du er velkommen til at kontakte dit barns træner på kanten, hvis du har spørgsmål vedr den tilsendte vurdering af næste års hold.

Har du spørgsmål til hvilket hold du skal vælge, er du også velkommen til at ringe til kontoret/svømmeskoleleder Ida. Ekstra telefontider udsendes i mail til nuværende medlemmer.

10 ØNSKE OM AT GÅ MED EN VEN ELLER SAMTIDIG MED SØSKENDE:

10.1 Jeg vil gerne gå på hold med min ven(inde) eller jeg vil gerne gå samtidig med mine søskende, som går på andre niveauer – kan det lade sig gøre?

Hvis du ønsker at gå sammen med en ven(inde), så sørg for at lave aftaler med forældrene inden tilmelding.

Med 1800+ medlemmer, har vi desværre ikke mulighed for at hjælpe med at få specifikke ønsker opfyldt. Vi henviser i stedet til at at benytte ventelistepladser, hvis ikke der er ledige pladser på det ønskede hold. Dog er der kun et begrænset antal ventelistepladser pr hold.

11 TILMELDING PÅ DET FORKERTE HOLD:

11.1 Jeg har fået tilmeldt et forkert hold – kan jeg blive flyttet til det korrekte?

Hvis du opdager at du er tilmeldt det forkerte hold, så skal du selv sørge for at tilmelde dig dit korrekte hurtigst mulig.

Samtidig skal du skrive til tilmelding@gsc.dk, hvor du fortæller hvilket hold I ønsker slettet. Det er i den forbindelse VIGTIGT at gemme kortoplysninger på profilen, så du kan få kontingentet retur for det hold der skal slettes fra.

HUSK ALTID at angive medlemmets fulde navn og holdnr. Oplys også gerne mobilnr, så kontoret kan kontakte dig ved tvivlsspørgsmål.

Grunden til at du ikke kan nøjes med at sende en mail til kontoret, om at flytte dig er, at der godt kan gå et par dage inden din mail besvares og i den mellemliggende tid kan den ønskede plads være taget af en anden.

12 VENTELISTEPLADSER I SÆSONEN 2022/23:

12.1 Hvorfor er der så få ventelistepladser?

Det skyldes at antallet af ventelistepladser er sat efter, hvor mange pladser vi forventer vil når at komme i spil i løbet af sæsonen. Da det koste 50kr pr ventelisteplads, synes vi det er mest fair.

13 HOLD MED LEDSAGENDE FORÆLDER:

13.1 Skal jeg som ledsagende forælder på et Baby-/Tangloppehold, også tilmeldes?

Nej, på baby-Goplerhold 01xx og Tangloppehold 03xx, er det KUN barnet der skal have en profil og tilmeldes.

14 HJÆLP TIL TILMELDING:

Du er altid velkommen til kontakte kontoret pr mail: tilmelding@gsc.dk eller torsdage ml 13-17, hvor der også er telefontid: 2139 5686.

 

14.1 Kan jeg komme i kontakt med kontoret på tilmeldingsdagene?

Ja, mailadressen tilmelding@gsc.dk vil være online:
 TRIN 1/Torsdag d. 1. juni 2023 kl 13:00-21:00
 TRIN 2/Lørdag d. 3/6-23/TRIN 2 og søndag d. 4/6-23/TRIN 3 ml kl 9:30-11:00.

Vi besvarer alle henvendelser i den rækkefølge de kommer ind, men du bedes have tålmodighed, da vi på dagene omkring åbning for tilmelding af de forskellige trin, modtager rigtig mange mails. Vi har valgt at holde telefonen lukket af samme årsag da vi kan hjælpe flest af jer hurtigt pr mail. 

Det vil være en kæmpe hjælp, hvis I vil huske at skrive det fulde navn samt holdnr på det medlem, som henvendelsen drejer sig om. Skriv også gerne et mobilnr for hurtigere ekspedition, så kontoret kan kontakte dig ved tvivlsspørgsmål.

På forhånd mange tak!

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram