Leveret af Google OversætOversæt


Lær at svømme voksenhold

GSC tilbyder forskellige typer af hold for voksne som gerne vil lære at svømme uanset om du er nybegynder, eller bare ønsker at finpudse din svømmeteknik. På alle vores Lær at svømme voksenhold, er der fokus på at udvikle de svømmetekniske færdigheder med udgangspunkt i svømningens fire grundfærdigheder: vejrtrækning, elementskift, balance og fremdrift. Du kan læse mere om de forskellige holdtyper på denne side. 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

Voksen vandtilvænning 

Holdet er for dig der endnu ikke er fortrolig med vand, men som gerne vil blive det. Undervisningen bliver tilrettelagt efter den enkeltes behov og færdigheder og har til formål at opbygge tryghed i vandet, så den egentlige svømmeundervisning kan påbegyndes på Voksen begynder holdet.

For at tilmelde dig dette hold skal du: 

  • Være over 18 år 
  • Være utryg ved at få hovedet under vand og lægge dig på maven og ryggen i vandet. 
I løbet af sæsonen vil det være muligt at rykke på voksen begynder, når du er klar til det.

Læs mere og se hold her

På holdet arbejder vi med:

  • Komme sikkert i og op ad vandet 
  • Være tryg ved at få hovedet under vand
  • Flyde på maven og ryggen 
  • Bevæge sig i vandet med og uden flydemiddel 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

Voksen begynder

Holdet er for dig der er fortrolig med vand, men har ingen eller få svømmekundskaber. Undervisningen bliver tilrettelagt efter den enkeltes behov og færdigheder og har til formål at styrke de svømmetekniske færdigheder. 


For at tilmelde dig dette hold skal du: 

  • Være over 18 år 
  • Være tryg ved at få hovedet under vand 
  • Være tryg ved at flyde på maven og ryggen med ørene i vandoverfladen 
  • Kunne bevæge sig i vandet med og uden flydemiddel 


Læs mere og se hold her



På holdet arbejder vi med:

  • Forståelse af egen krop i vandet 
  • Balance og rotationer i vandet 
  • Crawlben og rygcrawl ben 
  • Kendskab til stilarterne crawl, rygcrawl og brystsvømning 
  • Vejrtrækning i crawl og brystsvømning 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

Voksen letøvet 

Et tilbud til voksne svømmere, der evt. har gået på begynderhold og kan svømme lidt, men mangler det sidste for at kunne deltage på et af vores voksen motions hold.

Her arbejdes der videre på at forbedre teknikkerne, vejrtrækningen og kunne svømme længere uden at stoppe. 

 

For at tilmelde dig dette hold skal du: 

  • Være over 18 år 
  • Kunne svømme genkendelig crawl og rygcrawl 12,5m 
  • Have lyst til at udvikle dine tekniske færdigheder i alle stilarter 

 


På holdet arbejder vi med: 

  • Forståelse af egen krop i vandet 
  • En sikker crawl, rygcrawl og brystsvømning med vejrtrækning 
  • Kendskab til butterfly 
  • Vendinger 
  • Undervandssvømning 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________





Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram