Prøvesvømning for nye medlemmer - SØNDAG D. 18. MAJ KL 15-16.
Vil du gerne gå til svømning i sæson 2025/26?
Så har du mulighed for at komme og få en smagsprøve på hvad det er, og få hjælp til at finde det rigtige hold! :)
På dagen vil du også have mulighed for at få en snak med trænere og svømmeskoleleder om vores forskellige holdtyper, så du er klar når vi åbner for tilmeldingen til den nye sæson.
Praktisk info:
Prøvesvømningen er for aldersgruppen 3år+ til voksen og finder sted søndag d. 18. maj 2025 kl 15-16 i det store bassin i Gladsaxe svømmehal i henholdsvis den lave og den dybe ende.
Alle børn <6år skal have en voksen med i vandet.
Mødestedet er Gladsaxe svømmehals foyer kl 15:00. Husk at medbringe badetøj, håndklæde, svømmebriller og badehætte/elastik, hvis du har langt hår.
Tilmelding til prøvesvømning:
For at tilmelde dig prøvesvømnning skal du oprette en profil til den person som skal til prøvesvømning. Er det dit barn der skal til prøvesvømning, er det altså dit barn du skal oprette en profil til :).
Du kan oprette en profil her: https://gsc.dk/ProfileMaintenance.aspx
Vil du vide mere om vores hold:
Du kan læse mere om alle vores holdtyper her:
https://gsc.dk/holdstruktur
Tilmelding til ny sæson:
Tilmelding til den nye sæson åbner for nye medlemmer søndag d. 18. maj kl 19.00 :)
Du kan løbende finde mere info om tilmelding til ny sæson her: https://gsc.dk/cms/TeamOverviewAlt.aspx
Har du brug for hjælp:
Har du brug for hjælp til at oprette en profil, kan du ikke deltage i prøvesvømningen d. 18. maj eller noget helt tredje, så sidder vi klar til at hjælpe dig! :)
Send en mail til tilmelding@gsc.dk, så vil vi gøre vores bedste for at hjælpe.
Vi glæder os til at se dig!
GSC
