Leveret af Google OversætOversæt

LINKS OG APPS

Som konkurrencesvømmer er der mange steder man kan søge information om kommende stævner, personlige rekorder, ranglister mv. Her er en kort gennemgang af de mest væsentlige svømme-relaterede websites og apps.

 

SVØMMETIDER.DK

https://svømmetider.dk/ er konkurrencesvømmerens bedste ven. Her står alt om kommende stævner, ranglister og rekorder.
Skal man til stævne kan man søge efter stævnet her; https://svømmetider.dk/staevner/ og blive klogere på hvem der skal være officials, tidsplaner mv.
Svømmeren kan også finde sig selv her https://svømmetider.dk/svoemmere/ og se sine personlige rekorder, udvikling over tid – og for større svømmere er der også mulighed for at se hvor tæt man er på at kunne komme på Team Danmark støttet undervisning.

 

LIVE TIMING

Langt de fleste stævner er i dag med el-tid, og det betyder at man kan følge stævnet elektronisk hvad enten man er i hallen eller ej. På https://livetiming.dk/ kan man finde det relevante stævne og se;

  • Startlister (hvem er meldt til)
  • Programlister (hvem svømmer i hvilket heat hvornår)
  • Resultater (hvordan gik det, hvem vandt og eventuelle diskvalifikationer)

Programlisterne kommer normalt mellem 30-60 minutter før stævnestart da der skal være mulighed for afmelding.

Ved stævner med el-tid slår svømmeren enten ind på en plade eller en official trykker på en tidstagningsknap for at stoppe tiden. Disse tider sendes direkte til Live Timing, der viser en live-oversigt over det aktuelle heat. Ved store mesterskaber er der også ofte SUPER LIVE hvilket betyder at stævnet live-streames.

LIVE TIMING findes også som app – og man kan hente den til sin telefon i sin app-store.

LIVE TIMING erstattes snart af https://www.swimify.com/ der bliver en længe ventet modernisering af hele oplevelsen omkring at følge stævner digitalt.

 

SVØM STOPUR

SVØM STOPUR er en app udviklet af SVØM Danmark og kan findes der hvor du normalt finder dine apps.

Denne app er særligt god at bruge til at se detaljer om de kravtider svømmeren har mulighed for at tage.
Nogle stævner kræver at svømmeren opnår en eller flere kravtider før svømmeren må deltage i stævnet, og det kan derfor være vigtigt at vide om man er kvalificeret til et mesterskab eller ej.
SVØM STOPUR giver også mulighed for at se hvor mange personlige rekorder svømmeren satte ved de sidste stævner og viser også en grafik over svømmerens tider i hver disciplin.

 

SVOEM.ORG

På https://www.svoem.org/ kan du finde sidste nyt fra SVØM Danmark og generelt blive klogere på svømning som motionsform. 
Sitet er også godt til at se en kalender over de næste events i SVØM Danmark, læse om at blive official og andre svømmediscipliner som vandpolo, synkro og åbent vand.

 

HVAD ER NÅLETIDER?

SVØM Danmark har defineret nogle forskellige niveauer og dertilhørende tidsgrænser for hver svømmedisciplin og distance – der bruges som en indikation for hvilket niveau svømmeren har.
Tiderne er defineret ud fra verdens-rekorder i OL-år, og opdateres en gang hver 4. år-.
Nålene er;

  • Talent
  • Flipper
  • Bronze
  • Bronze Delfin
  • Sølv
  • Sølv Delfin
  • Guld
  • Guld Delfin
  • Elite

 

Kommer en svømmer under en nåletid i en disciplin har svømmeren dermed svømmet sig til en nål som symbol på forbedring. I GSC uddeles svømmenåle en gang årligt i forbindelse med sommerfesten.

Man kan læse mere om nåletider her; https://www.svoem.org/Discipliner/Svoemning/Staevneadministration/Naale/

 

TJEK TID

SVØM STOPUR app’en er generelt rigtig god, men den dækker ikke alle kravtidsstævner for børnesvømmere. Derudover er der enkelte interne kravtider i GSC-regi, og for at gøre det nemmere for de yngste svømmere at få overblik findes https://klugchristensen.dk/TjekTid der giver denne information.
De yngste svømmere kan her se hvor tæt de er på kravtider om der evt. er nåletider indenfor rækkevidde – og ligeledes bruge dette som motivation til et løb.

 

GSC LIVE

LIVE TIMING (og snart swimify) er den officielle måde at følge et stævne online på. LIVE TIMING har dog den store mangel at den kun viser det aktive heat. Det betyder at hvis man ikke ser med i det heatet svømmes, så kan man ikke finde svømmerens tid.
Til børnestævner hvor GSC deltager er https://klugchristensen.dk/LIVE et alternativt bud på LIVE TIMING.
Her kan man se en live-stilling, med det sammen se om svømmeren slog PR og også om svømmeren fik en ny svømmenål.
Vær dog opmærksom på at officielle resultater altid skal tages fra LIVE TIMING, da det er det eneste site der også medtager diskvalifikationer i resultatlisten.

 

HVAD ER FINA OG SVØM POINT
Når en svømmer har svømmet et løb bliver tiden også udtrykt som hhv. FINA og SVØM point.
FINA point angiver afstand til verdensrekorden i det pågældende løb, og point-tallet 1000 angiver et man har tangeret verdensrekorden.

SVØM udviklings fungerer på samme måde, men tager udgangspunkt i nogle basis-tider defineret af SVØM Danmark. Dem kan man læse om her; https://www.svoem.org/Discipliner/Svoemning/Nationale-events/SVOeM-udviklingspoint/

Nogle stævner giver medaljer til en flest opnåede FINA point i ét løb for at præmiere den bedste præstation mens især nogle børnestævner lægger alle SVØM point sammen til ét samlet tal for på den måde at finde den mest alsidige svømmer.

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram