Vandtræning 1, for kvinder
Vandtræning med musik, bevægelse og vejrtrækning er en skånsom træningsform, hvor vi træner i 29 grader varmt vand. Undervisningen består af styrke- og smidighedsøvelser, rotationer, balancestillinger og kontrollerede bevægelser. Du træner muskulaturen, der stabiliserer rygsøjlen og skelettet, på en behagelig måde.
I vandet kan du opnå ro og velvære gennem udvikling af smidighed, balance og styrke ved hjælp af fokuseret træning og vejrtrækningens magiske egenskaber. En kombinationen af vand, træning, pilates, yoga og lækre stræk vil give dig en følelse af velvære, frihed, bevægelighed – spændte og belastede områder vil løsne sig.
Forfriskende vandtræning er for kvinder fra 18 år op efter.
Der tages særligt hensyn til graviditet, samt hvis du har udfordringer med ryg, knæ, skuldre og nakke eller eventuelle livsstilssygdomme. Du gør blot instruktøren opmærksom derpå.
Du skal selv kunne komme ned i og op af vandet.
Underviser: Eva B. Nygaard
Se video her
Se hold og tilmeld
Vandtræning 2, for kvinder
Vandtræning med musik, puls og styrke er en skånsom træningsform i vand, som er 29 grader varmt. Undervisningen består af opvarmning samt styrke- og smidighedsøvelser, rotationer, balancestillinger og kontrollerede bevægelser. Der er indlagt intervaltræning, så du også har muligheden for at få pulsen lidt op. Du træner muskulaturen, der stabiliserer rygsøjlen og skelettet, på en behagelig måde.
I vandet kan du opnå ro og velvære gennem udvikling af smidighed, balance og styrke. Kombinationen af vand, træning, opdrift og lækre stræk vil give dig en følelse af velvære, frihed, bevægelighed – spændte og belastede områder vil løsne sig.
Holdet er for kvinder fra 16 år og op efter. Så tag du trygt din datter med til vandtræning. Der tages særligt hensyn til graviditet, samt hvis du har udfordringer med ryg, knæ, skuldre og nakke eller
eventuelle livsstilssygdomme. Du gør blot instruktøren opmærksom derpå.
Du skal selv kunne komme ned i og op af vandet.
Underviser: Eva B. Nygaard
Se video her
Se hold og tilmeld
Voksen begynder
Alder er ingen hindring for at lære at svømme. Svømning er den idrætsgren, der giver den mest alsidige fysiske udfoldelse.
Undervisningen bliver tilrettelagt efter den enkeltes behov og færdigheder.
Holdet er for voksne med ingen eller få svømmekundskaber og er starten til at videre færden i vandet.
Undervisningen foregår på lavt vand.
Der er en instruktør og en hjælpeinstruktør.
Se hold og tilmeld
Voksen letøvet
Et tilbud til voksne svømmere, der evt. har gået på begynderhold og kan svømme lidt.
Her arbejdes der videre på at forbedre teknikkerne, vejrtrækningen og kunne svømme længere uden at stoppe.
Undervisningen foregår på lavt vand i 25 m bassin i Gladsaxe svømmehal.
Der er en instruktør og en hjælpeinstruktør.
Se hold og tilmeld
Voksenmotion
Svømmerne har færdighed i flere svømmearter. Der lægges vægt på effektivisering af svømningen gennem forbedret teknik og kondition.
Der er en instruktør.
Se hold og tilmeld
Voksenmotion, Crawl
Er du voksen og har desværre ikke lært at svømme crawl? Så kom og få crawl undervisning. En træner hjælper dig på vej, så du trygt og sikkert lærer fidusen ved at svømme crawl.
Hold 6063 er forbeholdt nybegyndere
Hold 6065 er for let øvede
Der er 1 instruktør.
Se hold og tilmeld
Voksen-supermotion
Her trænes der 2 gange om ugen.Svømmerne har færdighed i flere svømmearter. Der lægges vægt på effektivisering af svømningen gennem forbedret teknik og kondition.Der er en instruktør.
Se hold og tilmeld
Tri-hold
Hvis du træner til triatlon og gerne vil lære at svømme crawl eller blot at blive endnu bedre, har vi holdet til dig.Her bliver der lagt vægt på at lære en god og effektiv svømmeteknik, få styr på vejrtrækningen samt svømme hurtigere…Holdet træner 60 minutter en gang om ugen i 25 m bassinet i Blågård seminariets svømmehal.
Se hold og tilmeld
Mini-Masters
Voksenholdet for “præ masters” – unge i alderen 20-25 år, som har lyst til at dyrke svømningen mere end blot på træningsplan. På Mini masters holdet deltages der i stævner og mesterskaber i løbet af året, og det forventes at man som svømmer på holdet deltager i mindst et bassinstævne om året.
Der vil være plads til forskelle i både niveau, men træningen tilrettelægges så du både får god motion og dygtiggør dig i forhold til dine stævnefærdigheder.
Se hold og tilmeld
Masters
Masters er betegnelsen for “voksne” konkurrencesvømmere (25+) og holdets mål er at deltage i nationale og internationale mastersstævner og mesterskaber uden det dog er et krav for at være på holdet.Der er plads til både tidligere konkurrencesvømmere, såvel som begyndere, der gerne vil prøve at konkurrere eller blot træne konkurrencesvømning. Træningen vil typisk være 2000-4000 meter pr gang og vil i videst muligt omfang blive tilpasset den enkeltes niveau og motivation.
Se hold og tilmeld